NFF GROWTH

Drømmer du om at vækste din virksomhed og få succes som iværksætter?

Er svaret ja, så ansøg nu om Nordic Female Founders unikke forløb.

Download ansøgningsskabelon her

Ansøg nu

Du ansøger om deltagelse ved at udfylde vores ansøgningsskabelon, som du kan downloade herover. Den udfyldte ansøgningsskabelon sendes i en mail til pitch@nordicfemalefounders.dk. Ved fremsendelse af ansøgning skal emnefeltet i mailen navngives med forløbets navn, fx "NFF Growth 5 ansøgning". Ansøgningen bliver selvfølgelig behandlet fortroligt.

Ansøgningsfristen til både NFF Growth 5 (Køge) og NFF Growth 6 (København) er  d. 15. august 2024.

NFF Growth 5, Køge 

Kommende mødegange

Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores række af inspirerende og indsigtsfulde møder. Marker følgende datoer i din kalender:


  • Dag 1: Torsdag, 5. september 2024
  • Dag 2: Torsdag, 19. september 2024
  • Dag 3: Torsdag, 3. oktober 2024
  • Dag 4: Torsdag, 24. oktober 2024
  • Dag 5: Torsdag, 12. december 2024
  • NFF Growth 6, København 

    Kommende mødegange

    Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores række af inspirerende og indsigtsfulde møder. Marker følgende datoer i din kalender:

    • Dag 1: Onsdag, 11. september 2024
    • Dag 2: Onsdag, 25. september 2024
    • Dag 3: Onsdag, 9. oktober 2024
    • Dag 4: Onsdag, 30. oktober 2024
    • Dag 5: Tirsdag, 17. december 2024

    NFF Growth

    NFF Growth henvender sig til etablerede iværksættere, der søger at videreudvikle, optimere og skalere deres virksomhed. Forløbet er målrettet iværksættere med CVR-nummer på op til 3 år - eller op til 5 år, hvis omsætningen har været under 1 mio. sidste regnskabsår / under tre årsværk inkl. ejer.

    Under forløbet får du adgang til relevant undervisning fra erfarne fagfolk inden for erhvervslivet samt inspirerende iværksættere. Derudover omfatter forløbet en mentorordning, hvor du bliver matchet med mentorer, der besidder kompetencer og erfaring inden for iværksætteri og forretningsudvikling. Mentorerne guider jer deltagere på jeres rejse mod vækst, hjælper jer med at udforme en vækststrategi, udvikle konkrete handlingsplaner og optimere virksomhedens processer mm. Gennem hele forløbet vil teamet fra Nordic Female Founders følge dig tæt og yde støtte til din virksomhed.

    Pris: 5.000 kr eks. moms

    Hvis du vil vide mere om ansøgnings- og optagelsesprocessen, kan du downloade vores procedurebeskrivelse her. 

    NFF Boost er iværksat med EU-støtte fra Socialfonden Plus samt Decentrale Erhvervsfremmemidler.

    Udvælgelseskriterier

    Nedenstående udvælgelseskriterier udgør centrale elementer i evalueringen af ansøgningerne og i identifikationen af de iværksættere, der vil opnå størst udbytte af NFF Growth. Ved at evaluere ansøgninger ud fra disse tre kriterier kan udvælgelsesprocessen sikre, at deltagernes virksomheder har en solid grundstruktur, en bæredygtig forretningsstrategi og en realistisk tilgang til markedsføring og salg. Udvælgelseskriterierne, som anvendes til at bedømme ansøgningerne til NFF Growth, er følgende:

    1. Organisation, ledelse og økonomi

    Vægtning: 35%
    Dette kriterium fokuserer på den overordnede struktur og ledelsesstil i ansøgerens virksomhed samt ansøgerens økonomiske planlægning og styring. Her undersøges ansøgerens evne til at organisere og lede virksomheden effektivt, samt hvordan økonomiske aspekter er integreret i beslutningsprocesser og handleplaner.

    2. Forretningen

    Vægtning: 40%
    Dette kriterium handler om kvaliteten og levedygtigheden af selve forretningskonceptet. Her vurderes originaliteten og potentialet i ansøgerens forretningskoncept. Dette inkluderer også en vurdering af, hvordan ansøgeren formår at definere og præsentere forretningskonceptet.

    3. Vækst og udvikling

    Vægtning: 25%
    Dette kriterium fokuserer på, hvordan ansøgeren planlægger for fremtidig vækst og udvikling af virksomheden. Det undersøges, om der er en langsigtet strategi for vækst, og hvordan ansøgeren forholder sig til udfordringer og muligheder for at skalere virksomheden.

    Mangfoldighed og bæredygtighed

    I udvælgelsesprocessen vil der blive lagt særlig vægt på at optage deltagere fra underrepræsenterede grupper, herunder kvinder, personer med en etnisk minoritetsbaggrund og personer med fysisk samt usynligt handikap. Derudover vil der også være et særligt fokus på at optage deltagere, der aktivt arbejder med bæredygtig og grøn udvikling.

    Vi ønsker at sikre en bred repræsentation af deltagerne i NFF Growth, der afspejler forskellige perspektiver og erfaringer. Derfor vil vi prioritere optagelsen af deltagere fra grupper, der historisk set har været underrepræsenterede inden for iværksætteri. Vi mener, at en mangfoldig gruppe af deltagere vil berige læringsmiljøet og fremme udvekslingen af ideer og perspektiver. Desuden ønsker vi at støtte og fremme bæredygtige initiativer, og derfor søger vi særligt efter deltagere, der allerede er engagerede i at understøtte en bæredygtig og grøn udvikling i samfundet gennem deres virksomhed. Dette kriterium afspejler Nordic Female Founders mål om at skabe en inklusiv og bæredygtig iværksætterkultur.

    TIDLIGERE DELTAGER: MASSER AF GODE VÆRKTØJER OG FANTASTISK NETVÆRK PÅ 2021-FORLØBET

    Vi afholdte det første NFF Growth-forløb i foråret 2021. Her deltog 25 forskellige virksomheder, der blev gjort klar til vækst. En af de deltagende iværksættere var Maria Herholdt Engermann, som er founder & experience designer i MANND: